Jeg fandt først damen jeg ønskede at bruge.
Kunsten var så at blande baggrunds farverne, så de harmonerede med
både sofapuden, sofaen og damen
Jeg ønsker jer alle et lykkeligt Nytår 2014
Med mange tak for året der gik.
Knus fra Marion
Dette billede er en B-udgave af Karins Nytårs tutorial
Jeg fandt først damen jeg ønskede at bruge. Kunsten var så at blande baggrunds farverne, så de harmonerede med både sofapuden, sofaen og damen Jeg ønsker jer alle et lykkeligt Nytår 2014 Med mange tak for året der gik. Knus fra Marion
3 Comments
Maria er mit næst yngste barnebarn.
Fik et billede af hende, som jeg frit lagde til denne animerede baggrund. Hun er vokset op til en yndig ung kvinde, der ligner sin mor, da hun var i samme alder, 17 år. Hendes mor er Nina Og den lille familie har boet i USA, siden hun var 11 år. Dette billede lavede jeg december 2012, altså sidste jul.
Jeg fandt originalen på Bibelselskabets hjemmeside og syntes den var så smukt og enkelt Så bearbejdede jeg billedet lidt i PSP og satte ramme på og til sidst kom stjernen på så det blev til en animation God Jul fra Marion Dette er hvad jeg forestiller mig med at komme hjem til Jul.
Jeg har en datter i USA og en datter i Nordjylland, som jeg ikke ser så tit, som jeg gerne ville, Men måske kommer min datter fra Nordjylland hjem til Jul i år. Min søn og min yngste datter bor heldigvis lige i nærheden. Så dem ser jeg jævnligt. Knus fra Marion Da vi flyttede til Nørrebro i 1986 var der smukke blomster mange steder i
De Gamles By, der ligger mellem Gulbergs gade, Sjællands gade og Mølle gade, og især på det sted, man kalder "Nordpolen" Der var ansat en gartner til at holde det hele så fint og nydeligt. Men så skulle der spares, og gartneren fik sparekniven. For at kompensere for det, fik kirke tjeneren den ordning med en bondemand, at hans får kunne få lov til at græsse i Æblehaven, Den, der ligger nærmest Guldbergs gade. Æblehaven blev så hegnet ind og fårene græssede der fra sidst i april til først i november igennem flere år. Det gik ud over æbletræerne, så der til sidst kun var døde træstuppe tilbage. Desværre var det noget problemematisk, for folk kom med deres køkken affald og fodrede de kære dyr med alt muligt, som deres maver ikke kunne tåle. Der var nogle af dem, som døde af luft i maven, de ikke kunne komme af med. Om det var derfor at fårene til sidst kom væk, ved jeg ikke. Men da havde de også gjort forarbejdet til at der kunne bygges en stor børnehave på grunden. Der var ikke en masse gamle æbletræer der først skulle fælles, men kun døde rødder, der var lette at fjerne. Men det med dyrene var så stor en succes at man byggede hønsehus og kanin hus nede i området ved de små kolonihaver og det er der vist stadigt. Knus fra Marion Denne smukke silke pæon plantede jeg på mine forældres gravsted
Jeg ville gerne have at gravstedet skulle være pænt, men jeg har ikke været der længe, fordi jeg er blevet affældig og går temmelig usikkert. Cykle tør jeg desværre ikke mere Knus fra Marion En december hilsen fra Marion.
Det er ikke et sjal jeg har hæklet, men jeg synes det er rigtig flot Jeg fandt det i et hækle blad. Så lavede jeg en tube af det, så det kunne bruges til at kreere et billede Jeg savner stadig min lille Jazzmin forfærdeligt meget.
Hun døde den 29. september 2013 Jeg kan dog godt kan se på dette billede, jeg tog sidste år i november, at hun var blevet gammel og blevet noget af en "Stueplante" Hun ville ikke ud på de lange ture mere, men hellere hjem i varmen og skrutte sig, når hun havde besørget færdig. Det er utroligt, hvordan dyr kan tale med deres krops sprog Billedet her fortæller præcis, hvad hun tænker. Selv om jeg har haft 3 kære og dejlige hunde før hende, var hun helt speciel. Jeg tror vi havde en slags telepati, hvor underligt, det end lyder, Og det havde hun også både med Ralph og Tabitha Hun havde et specielt sprog kun med Tabitha og de kunne tale sammen i halve timer. Hvis Tabitha ikke havde været her nogle dage foregik det med brumme lyde og kys og kærlige bid. Tabitha kunne få lov til at bide hendes øre og også åbne munden om hendes lille hoved, alt imens Jazzmin jublede med små søde lyde. Ralph og Jazzmin havde deres egne små ritualer sammen, som ingen af os andre var del af. Det var kun os, hun kommunikerede med. De fleste mennesker, ville hun ikke have noget at gøre med. Tabitha havde engang en kæreste der sendte en hilsen, mens han studerede i Indien. Han skrev: Hilsen også til hunden, der bor under sofaen. Det har vi tit moret os over. Hver gang der kom folk på besøg hos os, gemte hun sig under sofaen. Hun havde angst for fremmede. Vi talte tit om, hvor godt det var at hun var havnet i vores familie, fordi, vi accepterede at hun var en bange hund Tabithas første strikketøj, siden hun var lille og gik på fritidshjem og lavede julegaver til os.
En Jul havde hun kreeret 75 gaver, tænk engang. Garnet hun strikker af her er købt i Tiger. Hun er kommet så langt på 2 dage og siger at hun nyder at strikke. Og det er jeg meget glad for. Ralph hygger sig også Men med at se fodbold. Desværre tabte hans hold igen, igen. Mit forslag er at han undgår at se sådan noget, for det er ikke godt for hans blodtryk he.he... Denne taske har min datter Nina kreeret hjemme hos mig efter mit mønster.
Hun viser den stolt frem her Det er et kært minde for mig, da hun nu bor i USA og vi ikke mere har tid og lejlighed til at kreere ting sammen. Hun er dog ikke den eneste af mine piger, der har udvist interesse for håndarbejde. Tabitha er lige begyndt at strikke. Det er godt at få videregivet sine færdigheder, inden det bliver for sent. Min far var en meget dygtig skrædder mester. Jeg ville ønske, at jeg havde lært mere om tilskæring og skrædderi af ham, mens han endnu var i live. |
Marion Nanna Burrell
fødselsdag 29. december Archives
Marts 2024
Categories |